En halsklud

Jeg fik strikket mit lille tørklæde færdigt i weekenden og det er allerede prøve-gået inden det er blevet vasket og blokket.

FAKTABOKS for PIMPELLIESE
Design: Christine Ebers (se gratis Ravelry-opskrift)
Garn: Bumbo selvstribende sokkegarn ialt knap 100 g.
Pinde: Knit-Pro 3,5
Om strikketøjet: Modellen er fin, men jeg bryder mig ikke om garnet. Kvaliteten er lidt hård og død; med lidt held kan en gang vask hjælpe lidt på det. Den industi-farvede selvstribning er heller ikke god. Jeg har erkendt, at jeg er mere til ensfarvede, melerede eller nistrede garner. Skal det være selvstribende, så vil jeg absolut foretrække de håndfarvede i nuancer der ligger tæt op ad hinanden.

Men det passer i det mindste til mine fingerløse vanter!

Weekend i sommerlandet

En weekend uden aftaler er ikke altid nem at finde, men denne weekend er vi taget til vores lånte paradis og har igen overladt hund og hus til datter og svigersøn.

På vejen herop i går købte vi ind hos den lokale slagter Adolphsen i Fårevejle og blev som sædvanligt fristet. Denne gang af lidt af hans 'færdigretter': Andebryst marineret i mørke bær (som vi fik i går) og marinerede lammeculotter som skal nydes i dag, sammen med ovnstegte rodfrugter og trækantareller.

Kantarellerne er en gave fra en tidligere kollega, der har høstet mange, mange kilo ved sit hus i Sverige.



Morgenen startes med ild i brændeovnen og te i kruset.
Ved middagstid kan kaffen nydes i solen ved sydsiden af huset.
Herude har hybenroserne pyntet op med gult og skarlagen og birketræernes guldpletter glimter overalt. Tagrørenes mørke toppe vajer dovent og der er absolut ingen krav, bare fred og ro.
Livet er herligt :-)

Tilbage til 60'erne

Så er bloglegen på Blogkvinder 40+ nået til 60'erne.

Jeg har fundet to billeder, det første er fra min konfirmation i 1964.

Min mor havde syet en smuk og enkel kjole i flødefarvet duvetine, en slags 'fattigmandsfløjl' af  bomuld, hvor overfladen er kradset op for at gøre den lodden og blød. Kjolens eneste pynt var lidt blanke satinbånd.

Jeg var temmelig misundelig på de andre piger, der havde færdigkøbte kjoler, med bl.a. broderie anglaise, men samtidig ret stolt over min mors værk. Jeg har desværre ikke billeder af min andendagsdragt i hanefjedsmønstret stof, som min mor havde også syet. Den var vanvittig smart og jeg fik et par længe ønskede sorte Gitte Hænning-sko til.

Det andet billede er fra vinteren 1967/68. På det tidspunkt arbejdede jeg som au pair i England, hos en familie med to børn i Chigwell, Essex, nær London.

Tidstypiske ørkenstøvler, pudsigt korte cowboybukser og den uundværlige lodenfrakke.

Den lille løse hætte-hue er igen en af min mors kreationer. Stoffet er med en fræk pink/rød stribe og jeg havde en kort, tæt frakke i samme stof, som nok har været for tynd denne vinterdag.

Det var spændende at være i London på et tidspunkt hvor radmagre Twiggy, Carnaby Street og Swinging London var det absolut hotteste man kunne forestille sig.



Nu må vi se, hvor mange der stadig kan være med, hvis vi fortsætter legen og bevæger os længere tilbage i tiden.

Farvelade-have

Ingen, der bevæger sig rundt i blogland, kan være i tvivl om, at det er efterår.

Naturens farvepalet 'drager' og kameraerne gløder i forsøget på at forevige de fantastiske scenerier.

Her er lidt 'skud' fra min have, hvor tobakspibeplante og blåbærbuske spiller op til dans i hver sin ende af farveskalaen. Der er ryddet op derude og i går blev plænen slået for sidste gang - endnu en gang.

Min ubestemmelige, ukuelige rose fortsætter ufortrødent med at sætte knop på knop, selvom de nu er  mærkede af nattefrosten.

Æblemand kom indenfor...

Ja, det er endnu en sang fra min pædagogtid, som dukker op i mit hoved på denne årstid.

Forleden kom husbonden hjem med en kasse danske æbler fra Græse - en blanding af Elstar, Rød Elstar og Cox Orange. Desværre er de ikke økologisk avlede og det har jeg det ikke så godt med, men de er dog danske.

At sætte tænderne i et knasende sprødt og saftigt dansk æble er ren fryd!

I et land med et klima der er perfekt til æbleavl, undrer jeg mig over, at der stort set kun er sydeuropæiske og oversøiske æbler i butikkerne. Sørgeligt, for mange af dem smager ærligt talt ikke af meget andet end vand og sukker.

På mit køkkenbord er der lige nu lagt i kakkelovnen til en gang æbleflæsk, uden flæsk ganske vist, men med masser af æbler, løg og timian.

Serveret med en grov mos af selleri og kartofler er det en dejlig, dansk efterårsmenu.

Jeg har lommerne fulde af kastanier...

Om efteråret kommer jeg altid til at tænke tilbage på min korte tid som pædagog. Først og fremmest på grund af hestekastanierne og Lotte Kærså's kastaniesang:

Jeg har lommerne fulde af kastanjer
Jeg har lommerne fulde af kastanjer
jeg vil gi’ en til dig
hvis du vil danse med mig.
Trala lala lala lala lala lala lala la
jeg vil gi’ en kastanje til dig.

Børn, og mange voksne, er fascinerede af de piggede, ugæstfri skaller der åbner sig og åbenbarer små, kastaniebrune(!), skinnende vidundere, som er så dejlige at røre ved og putte i lommerne.

I min forhave (og baghave) har jeg normalt smukke kastanietræer. På grund af de omsiggribende kastanie-minérmøl har de de seneste år, set triste og afdankede ud det meste af sommeren. Nu har træerne smidt frugter og misfarvede blade og står splitternøgne, klar til vinterens kuldebad.

Hvert år bliver jeg glad, når jeg ser børn og voksne stoppe op og fortabe sig i kastaniesamleri. Jeg plejer at invitere dem ind på grunden og udleverer gerne poser - der er jo masser at tage af og jeg vil alligevel ikke have små kastanietræer alle vegne.
I år har der kun været én enkelt mand, der samlede lidt til sin hund, så i weekenden var jeg ude og rive blade sammen og gøre kål på resterne.

Men da de små kugler lå der og skinnede i bunken, kunne jeg ikke nære mig. Så nu har jeg en skålfuld stående, som pynter på mit bord og gør mig glad.

Færdigt arbejde - og nyt

For øjeblikket er jeg lidt af en flakke, hvad angår strikketøj. Jeg har ikke fået noget færdigt et stykke tid, men nu fik jeg langt om længe afsluttet den (meget) lille babytrøje.

FAKTABOKS for BABYTRØJE

Design: Katrine Gregersen (Strik til nøstebarn)
Garn: 0 g naturfarvet Silkeuld
Pinde: Knit-Pro 2,5 og 3
Størrelse: 0-3 mdr.

Om strikketøjet: Trøjen er i samme mønster som den lille babyhue, så det kan bruges sammen. Halsen blev ikke god og måtte strikkes om efter mit eget hoved.

I min strikkekurv ligger et par babybukser samt varme sutsokker til min kuldskære svigerdatter og venter.

Alligevel er jeg gået i gang med et nyt halstørklæde, for jeg mangler et der passer (sådan nogenlunde) til mine nye Hookey Gloves, som jeg bruger flittigt i de kolde morgener.

Opskriften er Pimpelliese, som jeg har fundet på Ravelry. Garnet er helt almindeligt selvstribende sokkegarn fra Super Best, så det bliver et billigt tørklæde.

Guf for vantefolket

Hellet's har en Give-away, som jeg glad og gerne nævner her, for mage til skønne vanter skal man vist lede længe efter: Hun udlodder to kits fra det finske firma Riihivilla.

De fører en hel række vante-kits med blomstermotiver, her  blåklokker og primula, som nok kan bringe mindelser om sommer og lunere vinde, på en kold vinterdag.


Nu vil jeg bare krydse mine fingre og håbe på, at være en af de heldige :-)

Garnpakken er landet

Postbudet kom med den dejligste pakke idag.

Det var garnet + opskriften fra Rasmilla, som Sanne gav mig i bytte for hønsestrikkebøgerne. Garnet er en meleret jeansblå, der vil passe fint til min yndlingsbeklædning, cowboybukser. Hmm, måske har nogen efterhånden regnet ud at blåt er en af mine yndlingsfarver...

I den fint emballerede pakke var der også gemt en lille overraskelse - lidt sødt. Sanne havde oven i købet husket at sende mig de to manglende garnprøver, til det farvekort, som jeg købte på Strikkefestivalen.

Nu skal jeg bare ha' afsluttet et par andre hyggelige strikkeprojekter, så går jeg i gang...

Nostalgisk håndarbejde... og mere Kaffe

I dag har vi haft besøg af det kommende barnebarn og dets forældre og der blev snakket barnevogn, udstyr og strikketøj. 

Jeg huskede pludselig det dejlige babytæppe min mor hæklede til mig, dengang jeg ventede min datter.

Jeg måtte straks en tur på loftet for at lede - og fandt det også.

Det er i freeform-teknik foret med lunt stof. Der er brugt forskellige meget grove håndspundne garner, hvoraf nogle er plantefarvet med bl.a. kraprod. 

Folder og knapper man tæppet, bliver det til en praktisk og varm kørepose.

Da jeg rodede i kassen, faldt jeg også over disse to modeller i Kaffe Fasset teknik: En vest og en bluse til ungerne, som min mor også er mester for.

Der er da godt nok knald på farverne...

Det var sjovt at stå på hovedet i lige den flyttekasse, men jeg er ikke sikker på, at det hele falder i de kommende forældres smag!

Sådan så jeg ud i 80'erne...

Endnu en nostalgisk udfordring har (heldigvis) fundet vej til Blogkvinder 40+. Den skal da tages op med maner...

1981, jeg er gravid for første gang og bor i kollektiv, som I kan se med både får og børn.

Smækbukserne, der gået i arv adskillige gange, var slidt næsten igennem på maven, så jeg måtte applikere lidt på dem. Hvis nogen skulle være i tvivl om mavens beskaffenhed, så er det her præciseret, hvad der er gang i!

1984.

Jeg bor stadig i kollektiv, min søn er næsten tre år og det lange hår er røget sig en tur.

Billederne fra den tid er præget af, at vi er blevet forældre - der er ikke så mange billeder af os voksne.

1988

Jeg har fået nummer to, en datter, kollektivet er opløst og vi er blevet en helt almindelig kernefamilie.

Her er vi ude på tur hinsidan, hvor vi havde et lille soldatertorp de smålandske skove.

1989

Ja, det måtte jo ske. De obligatoriske 80'er-krøller har omsider indfundet sig :-)
Det var første og sidste gang jeg fik mit hår permanentet!

Kaffe-genbrug?

Efter hønsestrikperioden blev endnu en æra i strikkeverdenen indledt, med Kaffe Fassetts første strikkebog. Hans stærke farver, anderledes mønstre og anarkistiske strikketeknik gjorde indtryk og inspirerede. Egentlig var ideen den samme som Kirsten Hofstätters: Lav dine egne modeller og mønstre og se stort på de gamle begrænsende teknikker og krav.

Den 3. november 1988 var jeg til foredraget "Eventyr i farver" i Molktes palæ, da Kaffe var på turné i forbindelse med udgivelsen af netop "Den fantastiske strikkebog". Jeg har stadig programmet og guruens strikkevejledning, som blev udleveret, liggende herhjemme i skuffen. 

Jeg fik også strikket mig en trøje efter hans principper, hvor jeg brugte vævegarn, for det havde jeg masser af. Det blev en dejlig, men rigelig stor sag - også selvom tidens modeller skulle være rummelige. Derfor er den heller ikke blevet brugt ret meget.

Forleden, da det var skiftedag, fandt jeg igen trøjen frem og nu overvejer jeg om, og hvordan, den kan formindskes, så den bliver lidt mere brugbar. For jeg synes faktisk stadig den er ret fin.

Den storstrikkende, engelske herre er 'still going strong' og der udkommer stadig bøger fra hans hånd. Inspirationen fra dengang kan man i dag bl.a. genfinde i Christel Seyfarths fantastiske strikkemodeller.

Gemme-genets fordele

I dag har jeg købt garn til en dejlig bluse og det helt uden at spendere penge. Så sig ikke, at det ikke betaler sig at gemme på ting og sager.

På strikkefestivalen faldt jeg i snak med Sanne, der står bag Rasmilla Strik & Design. Vi snakkede om 70'ernes hønsestrik, der nu er blevet så moderne igen. Bøgerne fra dengang er nærmest uopdrivelige, men jeg vidste at der stod nogle på min reol herhjemme og jeg lovede at hjælpe med et par mønstre. 

Vel hjemkommet, og ved nærmere eftersyn i mine gemmer, fandt jeg ud af, at jeg minsandten havde dubletter af tre af strikkebøgerne fra dengang! 

Det er pudsigt at gense de gamle mønstre, som nærmest var landeplager i min ungdom. De er fantasifulde, farverige og sjove - men nogle af modellerne er altså temmelig grinagtige. 

Heldigvis kan mønstrene sagtens genbruges på nye spændende måder. Sanne var da også mere end klar til at overtage de ekstra eksemplarer og afsted kom de. 

Så nu er der en portion af Rasmillas Yndlingsgarn i jeansblåt samt opskriften på en voksen Linnea på vej den modsatte vej...

...og vi er i hvert fald to, der er rigtig glade for gemme-genet.

Min nye ven

Nu har jeg omsider fået købt den :-) 
Dimsen, jeg har sukket efter meget, meget længe, men ikke rigtig har kunnet tage mig sammen til at spendere penge på.

Men efter at min gamle telefon opgave ånden for et halvt års tid siden og jeg derefter har klaret mig med en yderst skrabet arve-model, er jeg sprunget ud i det: En smartphone har fundet vej til domicilet.

Desværre kan sådan en ikke straks tages i brug, men skal oplades (lææænge) først. Så jeg benytter lige lejligheden til at prale med nyerhvervelsen her. Og så skal jeg ellers i gang med at finde ud af, hvad sådan et stykke legetøj kan.

Udover at ringe altså...

Skiftedag... og store vaskedag

Skiftedag er, her i huset, den dag hvor mit sommer- og vintertøj (og ditto fodtøj) bytter plads i skabene; så nu er jeg rustet til at imødegå den kolde sæson.

Jeg har taget en fridag i dag, for oven på endnu en fyldt weekend, er det næsten et krav og det kunne heldigvis lade sig gøre at afspadsere nogle af mine overtimer. Jeg har nu ikke ligget på den lade side, men fyldt dagen med huslige gøremål. Der blev også tid til et par pauser med strikketøj og kaffe i solen på terrassen, hvor den tykke trøje dog aldrig kom i brug.

På grund af hele tre 'overtegnede' weekends var jeg slemt bagud med vasketøj, men nu har jeg fået gjort kål på det hele.

Gud ske tak og lov er gruekedlernes dage forbi og jeg kan nøjes med at fylde og tømme husalfen, min arbejdsomme Øko Lavamat.

Til gengæld har jeg aldrig ejet en tørretumbler og bruger stadig tørresnor og klemmer, når jeg tørrer tøj i carporten. Det slider mindre på tøjet, er billigt og miljøvenligt - og så synes jeg tøjet dufter så dejligt bagefter.

Hvordan tørrer du tøj?

Lune labber

Efterårets kølighed inspirerer til vanter og den slags lune småsager. Jeg har haft lyst til at prøve at strikke snoninger og greb chancen med disse fingerløse vanter/pulsvarmere.


FAKTABOKS for 
HOOKEY GLOVES
Design: Kristina Proctor
(se gratis Ravelry-opskrift)
Garn: Rester af to slags ukendt lyslilla sokkegarn strikket sammen, ialt 65 gram.
Pinde: Knit-Pro 3,5 (med magic loop)
Størrelse: Voksen
Om strikketøjet: Jeg har forlænget skaftet for at være sikker på at de varmer, hvor de skal. Sjovt strikketøj, men kigger man godt efter, ser de snoninger der går mod højre, ud til at dreje om sig selv. Beskrivelsen er fulgt nøje, så jeg tror, at jeg skal læse lidt op på 5-masker snonings-teknikken andetsteds!

Ad vandvejene til fastlandet

I denne weekend har vi gæstet Jylland, da vi skulle til 'brødre-træf' hos husbondens storebror i Århus. De fire brødre skulle omsider ses på én gang.

Vi var fire fra 'Djævleøen' der drog afsted lørdag via Hundested-Rørvig og Odden-Århus og kom retur ad samme rute søndag.

Det er så nemt med broer, men jeg holder nu af færgerne og den pause de tilbyder. Jeg elsker også at se Danmark fra søsiden, hvor efterårssolen gjorde sit til at turen blev en nydelse. Det gjorde beslutningen om at drikke kaffen i restauranten, fremfor cafeteriet, ombord på Mols-linien nu også!

Her er det 'Nakkehage' der stævner ind i Rørvig.

Vådt i vådt

I forgårs var en våd dag, men det kan der også komme billeder ud af...

Bronzefennikelens afblomstrede skærme samler vanddråber nok til et veritabelt brusebad.

For godt tre år siden fældede vi endnu et af de store birketræer, der stod så mange af i haven, da vi flyttede ind.

Nu er forfaldet for alvor sat ind...

Et mylder af forskellige svampearter har fundet sig et godt levested og stortrives med al den væde.

Kollektiv-fest version 2.0

Lørdag var vi, sammen med knap 90 andre glade voksne og børn, til ægte 'Bonderøvs-fest' på en gård nær Hillerød. Festen blev holdt af to familier, der netop er flyttet ind.

De to kvinder er søstre og desuden 'børn' af vores gamle kollektiv (nu på hhv. 30 og 35 år), og deres gård ligger få hundrede meter fra det daværende kollektiv.

Festen forløb meget lig de årlige sommer/familiefester vi holdt i kollektivet i start-firserne. Om eftermiddagen var der opfindsomme lege, konkurrencer m.m.

Inddelt i hold som 'Svinedrenge', 'Malkepiger', 'Knoldesparkere' osv. blev der bl.a. kastet med roer og temmelig tunge hjemmesyede grise fyldt med træpiller, slået søm i, trukket tov osv.

Senere nød vi alle de medbragte retter, her opgraderet med kæmpegrill, oksekød, cocktails osv.

Den luksus, var der hverken råd til eller tradition for, dengang vi holdt festerne... Men der var bål i haven, som dengang, og ungerne løb rundt i mørket og legede, til de segnede af træthed.

De gamle kollektivister fandt sammen om et af bordene og der blev snakket og grinet og fortiden blev genoplivet. Nye børn (og børnebørn) legede nu omkring os og vi følte os sat 30 år tilbage i tiden. Vi nød at se vores unger fortsætte de gamle traditioner; for det gør de - de har nemlig lovet, at det bliver en årlige begivenhed i deres nye 'lige-ved-og-næsten-kollektiv'.

Hvor heldig har man lov at være :-)

Tiden går, klokken slår...

Tænk engang, i dag har jeg været ansat samme sted i 25 år!
Det er ikke til at fatte og det sætter mange tanker i gang. På sin vis føles det som ingen tid, på den anden side ville jeg formodentlig have problemer med at genkende det job, jeg oprindeligt blev ansat til at varetage i 1985 - så store forandringer har faget undergået. Gudskelov da, for jeg er en nysgerrig sjæl, der ville have svært ved at lave det samme dag ud og dag ind i så mange år.

På billedet her ses en yngre, bemalet børnebibliotekar anno 1988, med sin spejlglade 2-årige datter. Siden har datteren fået eget spejl og jeg er rykket over i voksenafdelingen...

I løbet af de sidste år har min arbejdsplads haft temmelig stor udskiftning af personale, efter rigtig mange år med samme 'besætning'. Unge kræfter med nye friske øjne kommer til og jeg er pludselig en af de gamle, som 'har prøvet det hele' før.
Og det har jeg ofte, men jeg kan lide den dynamik ændringerne giver, for vi lærer noget hver gang. Jeg vil hellere se det som en opstigende spiral, end som 'to skridt frem og to tilbage'.
Alligevel kan jeg mærke at jeg stille og roligt får lagt afstand til jobbet. Om ikke ret længe står jeg med et efterlønsbevis i hånden og selv om jeg ikke har planer om at stoppe foreløbigt, så mærker jeg pensionen lure i horisonten...

Men det er stadig verdens bedste job :-)

En dejlig septemberaften

I går havde vi en aftale med søn og svigerdatter samt svigerdatterens nærmeste familie, på Krogerup Avlsgård. Vi havde nemlig købt billetter til 'Landkøkken hos Årstiderne'. Det var en virkelig dejlig oplevelse.

Vi mødtes kl. 17 og efter lidt snacks og en rask travetur på markerne i det skønneste solskin, fik vi serveret dejlig mad. Masser af grøntsager og salater akkompagnerede det grillstegte lamme- og oksekød. Til dessert fik vi en portions-blommetrifli serveret med blommekage med en god kaffe til. Alt var selvfølgelig økologisk.

Lokalerne er varme og hyggelige, stemningen er næsten lidt hjemlig. I det hele taget var det en dejlig afslappet måde at mødes på. Kl. 20 sluttede arrangementet og vi vendte mætte og glade næserne hjemad igen.

Det bliver bestemt ikke sidste gang vi tager til middag hos Årstiderne i Humlebæk.

I gårdbutikken var jeg heldig at finde en prisvindende fårebrie og en frisk, lækker æble-solbær juice.

Så varer oplevelsen lidt længere...